Det er desværre meget let i dag at komme med en kampagne imod piratkopiering som bygger på løgnagtige citater, fakta og udtalelser. Et meget godt eksempel er den velkendte kampagne fra TV og biografer hvor piratkopiering sammenlignes med tyveri.
Her er en video som er blevet vist mange gange i TV:
http://www.youtube.com/watch?v=eLHGec03skc&feature=related
Problemet er bare at det ikke passer. Piratkopiering af film og musik er ikke tyveri, det er brud på ophavsretten. Det legaliserer selvfølgelig ikke piratkopiering, men det er alligevel en meget stor juridisk forskel.
Et mere nyt eksempel på sære udtalelser er Sonys administrerende direktør Michael Lynton som nu udtaler at piratkopiering af film har ført til færre producerede film fra Hollywood. Det stemmer dog ikke helt overens med at omsætningen for både 2007 og 2008 været rekordomsætninger og Sonys ansvarlige for distribution af film var meget glad for resultatet i 2008.
Michael Lynton er også nyligt citeret for at sige at internettet intet godt har ført med sig, måske ikke den rigtige mand at lytte til når det kommer til IT-politik.
Kilder: http://www.timesonline.co.uk/tol/comment/columnists/guest_contributors/article6891166.ece
http://torrentfreak.com/sony-ceo-pleads-poverty-but-the-movie-industry-is-loaded-091027/
Èn kommentar
“Michael Lynton er også nyligt citeret for at sige at internettet intet godt har ført med sig, måske ikke den rigtige mand at lytte til når det kommer til IT-politik.”
Så er det godt, vi har fået dig på banen:)